Har du nogensinde stået i en situation som kunne have været undgået, hvis du havde formidlet dine forventninger bare lidt tydeligere? Eller måske stået i en situation, hvor det har været svært at få det italesat? Det kan både ske privat og i erhvervslivet – denne artikel vil tage udgangspunkt i det sidste.
Sæt tid af til kommunikation
Det behøver hverken at være grænseoverskridende eller svært at formidle sine forventninger, og det første skridt er meget simpelt.
Sæt tid af til at alle samarbejdspartnere kan lufte deres ideer og tanker.
Det kan være helt i starten af samarbejdet, eller et emne man besøger gentagende gange under forløbet. Allerede her, har man gjort alle en stor tjeneste. Hvis alle er indforstået med, at det er en del af processen, er der ikke én som skal lege bussemand og pege fingre, når tingene først er gået galt.
Eksempel på forventningsafstemning
Lad os sige at et rengøringsfirma bliver hyret til et byggeprojekt. Rengøringsfirmaet har en personalepolitik, hvor der i høj grad prioriteres at rengøringsassistenter holder pauser. Det gør de, for at passe på deres ansattes kroppe og for at effektivisere arbejdet mellem pauserne. Firmaet som har hyret dem, kender dog ikke til denne politik og kan ikke forstå, hvorfor rengøringsassistenterne ikke udfører arbejdet så hurtigt som muligt. Det bliver til et irritationselement som fører til et anspændt samarbejde. Alt sammen noget der kunne have været forbygget med en forventningsafstemning.
Afstemning
Forventninger er ikke baseret på kritik, men på at danne en ramme for samarbejdet. Et fundament, kunne man også kalde det. Der afsættes altså tid til at tale om, hvordan samarbejdet skal fungere og hvilke forventninger man har til hinanden.
Følgende er eksempler på dette:
- Tillid
- Selvstændighed
- Punktlighed
- Rummelighed
En måde at italesætte sine forventninger på, kunne være: ”Vi ønsker et effektivt samarbejde, og i den proces er det vigtigt for os at der er punktlighed til møderne.” Modparten kan så gribe den bold eller forsøge at finde et kompromis. Det kunne også være, ”Vi ønsker feedback og sparring, så I må meget gerne give konstruktiv kritik undervejs.” Det ved folk ikke nødvendigvis, hvis man ikke siger det, selvom det egentlig lyder meget simpelt. Man starter således en sund proces, hvor man tager sig tid til at danne en ramme om samarbejdet som passer for alle.
Styrker og svagheder
En anden form for forventningsafstemning, er at lægge ens styrker og svagheder på bordet. Her skal man selvfølgelig være forsigtig og ikke tale sig selv ned, men i stedet finde ud af, hvordan man bedst arbejder sammen. Det kunne eksempelvis være, at nogen ikke er så gode til at svare på mails og i stedet opfordrer til at kommunikere på sms. Således har man undgået frustrationer om ubesvaret mails. Modsat kan man også fortælle, hvad man bringer til bordet, og hvor man eventuelt vil have lov til at gå forrest. I stedet for bare at tage styringen, ved samarbejdspartnerne at de skal give plads.
Det er ikke svært at forventningsafstemme – det bliver svært når man ikke har.
